Interview med Carlos

Interview mit Carlos

Carlos van der Veek, medejer af Fluwel, ved alt om blomsterløg og kan lide at fortælle om dem. Et interview med ham kan ikke mangle på vores website. Lad os introducere dig til Carlos selv, hans syn på blomsterløg, Fluwelkvalitet og moderne handel med blomsterløg, både offline og online.

Narcisspecialisten

Carlos blev så at sige født blandt narcisserne. “Da jeg blev født kom en læge ind, der altid have en cigar i munden”, fortæller Carlos. “Det må have været det første, jeg lugtede - cigarer og narcisser”. Narcisserne lå rundt omkring i det hus, hvor Carlos boede. Hans far var blomsteravler, og da han holdt op med at gøre det, begyndte han at samle sjældne sorter. “Det begyndte med kun en håndfuld sorter”, husker Carlos. “Vi ville vise avlerne i vores region nye påskeliljer. På dette tidspunkt var split corona-narcisserne meget populære, men det var noget helt nyt for avlerne i Zijpe.” Det blev en succes: både landmændene og avlerne var entusiastiske og de nye sorter blev plantet. “Det skete ofte, at nogen gav os en ny blomstersort til at plante ud i vores have. Sådan er samlingen vokset.” I dag er det den største samling af påskeliljer på verdensplan.

Eksport og internet

Carlos er ligesom sin far en rigtig narcisspecialist. “Jeg var så heldig at kunne starte i eksportbranchen, det var i 80’erne. Det var en fascinerende tid. Takket være narcishaven havde jeg gode kontakter med en del avlere og det blev bare ved med at vokse.” Idéen om at oprette en blomsterløgforretning opstod kort derefter. I 90’erne begyndte markedet at bevæge sig over til postordresalg. Kunderne valgte tulipaner eller narcisser fra et katalog og bestilte dem derefter. “Vi havde dengang en lille netbutik, men det var ikke særligt imponerende. Alligevel var jeg overbevist om, at alt ville blive anderledes.”

Fluwels etablering

“Virksomheden bar mit navn dengang. Da min bror Sigge sluttede sig til, behøvede vi ikke ændre noget, for min bror hedder naturligvis også Van der Veek.” Men virksomheden fortsatte med at vokse. Eric Breed - “en ligeså stor blomsterløgnørd som mig”, siger Carlos - og Jeroen van den Hoek - “en talende tulipan” - trådte til. Virksomheden havde brug for et nyt navn. Vi valgte endelig navnet Fluwel. Et navn, det lyder godt og en forkortelse af Flowers love u, we enjoy life. Carlos ønsker at gøre Fluwel til verdens førende producent af blomsterløg. “Vi samler viden og deler den, vi samler blomsterløg og sælger dem, og mere til: vi avler selv påskeliljer, krokusser og tulipaner og måske endnu flere sorter i fremtiden.” Ambitioner er der masser af hos Fluwel - det bliver straks klart, når man taler med Carlos.

Fluwelkvalitet

Carlos har længe arbejdet i eksportbranchen. “Jeg har set de smukkeste, mest eksklusive blomsterløg, der blev afsendt til fremmede lande som Japan, Rusland og USA. På det europæiske marked blev kun de billigste sorter tilbage. Kvantitet frem for kvalitet og alt til billige priser.” Det gav en tilskyndelse til at udvikle Fluwelkvaliteten: et helt nyt koncept, med vægt på eksklusive blomsterløg, der sikrer perfekt resultat i haven. “Da vi sælger løgene online kan vi holde priserne nede. For kunderne er det en win-win situation.”

Carlos van der Veek

Fluwelkvaliteten er en succes, og ikke kun online. Vores løgblomster kan også ses i berømte udstillingshaver som på Schloss Ippenburg i Tyskland eller på Keukenhof i Holland. Det er altid godt at kunne tilbyde noget særligt. Carlos har en sans for kvalitet og vil gøre Fluwel bedre og større. Det er hans vision. Hvis du finder det vanskeligt at vælge imellem de forskellige blomsterløg, så er jeg klar til at hjælpe dig og fortælle, hvilke tulipaner jeg synes bedst om. Klik her for at gå til min personlige top 10.