O.T. liljer

Liljerne i denne gruppe vil helt sikkert blive til noget engang i fremtiden. Denne robuste gruppe liljer er med sine egenskaber specielt velegnet til havebrug. De liljeavlere og forædlere, der udelukkende beskæftiger sig med avlen af haveliljer, har vidst i omkring 50 år, at trompetliljer er meget holdbare planter. Det faktum, at staten i dag holder strengt øje med brugen af kemiske sprøjtemidler i dyrkningen af blomsterløg i Holland, har åbnet øjnene på avlere af snitblomster, så de er gået på udkig efter alternativer. De opdagede, at de trænger til stærke liljer, der ikke er så følsomme overfor sygdomme. De har siden satset på at eksperimentere med robuste sorter af liljer, og det med stor succes. Ved hjælp af moderne teknikker har man siden krydset og udviklet den orientalske lilje (i Holland og Japan) samt trompetliljen (i USA). Resultatet er ret forbløffende: dejlige, fine liljer, der ikke blot egner sig som snitblomst, men også til at plante i din have.

Benævnelsen O.T. lilje er en forkortelse for Orientalsk lilje x Trompetlilje. O.T.-liljen er altså en krydsning af disse to grupper. I USA kaldes de også for “Orientalpet-liljer”. Den første gruppe er blevet udviklet primært i Japan og Holland. De stammer fra krydsninger mellem botaniske liljer: L. nobilisimum, L. speciosum, L. japonicum, L. rubellum og L. auratum. Den anden gruppe - trompetliljerne - er blevet udviklet hovedsageligt i USA, fra en del andre botaniske liljer: L. regale, L. sargentiae, L. henryi samt L. sulphureum. Ved at krydse de to grupper - orientalske liljer og trompetliljer - opstod der en ny gruppe liljer. Et potpourri af gener fra 10 eller måske flere forskellige botaniske liljer.